Cases og resultater

Min tilgang til at hjælpe dig med at blive den succes du ønsker.

Hvad gør jeg?

  1. Jeg møder dig i øjenhøjde. Det betyder, at jeg forstår dig der hvor du er lige nu, ser dig som den du er, med de ressourcer du indeholder og giver dig en oplevelse af hvor meget du faktisk kan selv.
  2. I vores lille udviklingsproces giver jeg dig simple værktøjer og hjælper, støtter og motiverer dig til hvor og hvordan du bruger disse værktøjer bedst og får et udbytte.
  3. Du opdager at det virker og oplever, at du begynder at vinde over dig selv på områder du ikke troede var muligt.
  4. Resultaterne kan være mange men er eksempelvis; At du lettere kan klare modgang, trives bedre i din hverdag, har mødt nogle gode træningsvenner, klarer dig bedre i skolen og bedre kan gennemføre de hårde og sure træningsdage og nå den absolutte fysiske topform eller at du overkommer dine begrænsninger i en konkurrencesituation.

Jeg har stærke resultater med børn og unge i sportens verden. Erfaringen gennem mere end 15 år som har vist at konceptet holder.

Hvis du er mere nysgerrig på de oplevelser, som forældre til børn har efter et samarbejde med mig, så vil jeg anbefale, at du læser videre lidt længer nede på siden under ”anmeldelser”.

 

Anmeldelser

Hvilket resultat og personlig udvikling
kan du så regne med at opnå?

Helt sikkert et positivt ændret syn på sig selv og de muligheder du har. Blandt andet vil din selvindsigt og selvforståelse forbedres, ligesom din selvtillid, dit selvværd og trivsel bliver forbedret, men også din samlede mentale styrke og mentale sundhed vil forbedres.

Generelt:

Uanset hvilken målgruppe man tilhører, vil jeg anbefale at man udfylder Dit mentale barometer når man begynder sin mentale udviklingsproces. Den vil vise et udgangspunkt og et statusbillede på, hvilke områder der er gode og hvilke der kan forbedres. Efter en periode på kun én og op til tre måneder, hvor man har arbejdet med sin strukturerede mentaltræningsplan, kan man aflæse en konkret forbedring på dit mentale barometer udfylde og nu kan man sammenligne og se og mærke udviklingen.

Efter få samtaler kan de unge selv se og mærke en positiv forskel. Det kan forældre, søskende, klubkammerater, trænere og lærere bestemt også. 

Jeg fik anbefalet Jannek af en kammerat, da han selv er i er forløb med sin søn. Vores søn lider af mangel på selvtillid/selvværd og havde hørt Jannek kunne hjælpe os, så det gav vi chancen og har nu været igennem 5 session. Som Jannek selv siger kan det jo ikke klares med en trylleformular😉 Men vi mærker en fremgang på vores søn og føler at han rykker sig. Så jeg vil klart anbefale Jannek til andre👍🏼 Mvh Kenneth

Da vi kontaktede Jannek i sommer, led vores teenagesøn af separationsangst. Vi fik hurtigt hjælp i vores hjem, hvor Jannek fik givet vores søn forskellige “redskaber”, som han skulle arbejde med. Det gik særdeles godt, og i løbet af få måneder kunne vores søn sove ude og være på lejrtur med skolen og udenlandstur med fodboldholdet. Idag går det stadig godt, og vi vil helt sikkert fortsat benytte os af Jannek’s assistance og kan derfor kun give Jannek vores bedste anbefalinger.

Jeg fik anbefalet Jannek af min mand der har mødt Jannek flere gange i forskellige sammenhænge herunder cykeltræner uddannelsen. Jeg dyrker crossfit og løb på hobby niveau, men har også cyklet en del. Jeg havde problemer med at give mig helt samt at være for hård ved mig selv hvilket tog træningslysten fra mig. Noget jeg virkelig ikke kan leve uden. Jannek har været en uvurderlig hjælp, og det viste sig faktisk at problemet lå et helt andet sted. Rejsen blev en helt anden end forventet, men virkelig lærerig. Nu har jeg en værktøjskasse jeg virkelig kan bruge til mange ting og en træningslyst der er på toppen. Jeg kan varmt anbefale Jannek uanset sportsgren.

Golf Higher Impact Mental styrke og Fysisk topform er meget mere end blot en alm. coach eller træner. Jannek har så meget erfaring fra alle sider af livet. Kan varmt anbefale Higher Impact Athlete. Jannek har arbejdet med min søn gennem snart 3 år med store fremskridt. Min søn spiller golf som er en sport der kræver meget mental styrke. Gennem den tid de har arbejdes sammen er der sket en fantastisk udvikling. Jannek tager ikke kun udgangspunkt i sporten, men arbejder med helheden. Hvilke ting der påvirker hverdagen og en teenager har stor betydning for præstationen. Det er ikke altid let at nå ind til en teenager, men Jannek har stor erfaring med at arbejde med unge mennesker og familier og har en god tilgang til en teenagers udfordringer og bekymringer. Jannek er et fantastisk roligt væsen og meget beroligende og har for min søn været helt perfekt. Jannek er god til at fornemme de forskellige signaler der kommer og er god til at gribe dem og koble dem sammen med brugbare ting. Jannek kan ikke kun virke som en coach, men har evner og kvaliteter der gør at han også kan hjælpe med træning. I forhold til golf kan han ikke gå ind og lave specifik golftræning, men fysik styrke kan han sagtens støtte med samt planlægningen af træningen og prioritere hverdagen. Han sætter sig ind i golfsvinget og de tekniske begreber så han kan tale samme sprog som udøveren. Jannek er ufattelig positiv og taknemmelig og meget ærlig og lige til. Vil klart anbefale andre at bruge Higher Impact Athlete.

Vi som forældre rakte ud efter Jannek tilbage i foråret 2021, da vi følte vores søn på 13 år manglede noget selvværd og selvtillid. Et par år med drilleri i skolen havde sat sine spor i vores søn og noget måtte gøres. Vi ønsker alle det bedste for vores børn og vi erkende, at vi ikke selv kunne løse alt selv og måtte have hjælp. Vi tog en samtale med Jannek og fortalte hvad vi oplevede i hverdagen. Udgangspunktet var, at vores søn kunne få nogle værktøjer til at turde tro mere på sig selv, være sig selv og ikke lade sig påvirke af andre. Og kunne han blive bedre til at cykle ville det blot være en kæmpe ekstra bonus. Allerede ved første samtale begynde Jannek at arbejde med vores søns og skabe deres eget rum for forandring, hvor de sammen ville forbedre vores søns eget selvværd og arbejde på at blive den bedste udgave af sig selv. Vi forældre mærkede hurtig hvordan vores søn voksende. Præcis hvad der skete kan vi ikke præcisere men det var tydeligt at noget blev forandrede, til det bedre. Og cyklingen…. Cyklingen var fra start deres fælles referenceramme. Så da grundlaget for forandring var lavet, tog de skridtet videre og arbejdere på at bliver bedre på cyklen. Med sikre og stabile skidt er de også begyndt at arbejde på præstationerne på cyklen hvor fordringen er mere målbar og forbedringerne ses. Vi er kun lige begyndt på en rejse sammen med Jannek, som vi skal fortsætte med. Vi kan varmt anbefale Jannek og ta´ hellere en snak i dag frem for at vente.

Jannek har hjulpet mig i flere sammenhænge. Både for at hjælpe mig med at præstere under cykelløb, hvor jeg har fået en værktøjskasse, der gør at jeg kan tackle de udfordringer jeg møder. Han har været en kæmpe hjælp til at tackle den præstationsangst jeg har mødt før eksamener. Jannek har hjulpet mig med at lave en plan, som har gjort at klappen ikke gik ned ved det grønne bord. Kæmpe anbefaling herfra!

Vores datter på 14 år dyrker teamgym og havde gennem en længere periode mærket mentale udfordringer med spring, dårlige tankemønstre og manglende motivation, som alt sammen gjorde, at hun overvejede at droppe sin sport fuldstændig - det blev hendes vej ind i mentaltræningen. Vi fik anbefalet Jannek, som har erfaring med at arbejde med børn og unge mennesker og det har vi ikke fortrudt. Vores datter kom i løbet af ganske få gange stærkt tilbage i sin sport, både hvad angår glæde og præstation. Takket være enkelte øvelser, gode snakke med Jannek og en dedikeret indsats fra hendes egen side. Tak for kyndig hjælp og gode redskaber til positiv selvudvikling, der kan bruges resten af livet i alle situationer, når noget bliver svært!

Jeg kan varmt anbefale Jannek og Higher Inpact Athlete. Jeg har været så heldig at have Jannek som underviser på cykel træner uddannelsen for Børn og Unge, samt på Mental træner uddannelsen. Jannek er en fantastisk underviser og er god til at formulere sig og lave øvelser så alle forstår undervisningen. Derudover har vi i vores familie anvendt Jannek som coach og sparringspartner til mig og mine ønsker om karriere skifte og som vejleder i forbindelse med vores 2 cykelbørn.

Jeg kan varmt anbefale Jannek som mental træner, da han er særdeles kompetent. Jeg mødte Jannek på DCU`s trænerkursus. På det tidspunkt var min søn licensrytter i u 15 – u 17. Han havde problemer med at han ville det så meget at han satte egne forventninger til løbene meget højt. Han har fået sin udvikling meget sent ( faktisk først som junior ) og det har enormt stor betydning i børneklasserne. Selv om han ikke fik mad inden løb, kom han altid med feltet ind. Derfor tog vi en dag på besøg hos Jannek, og de fik en god snak, og senere har de snakket på telefon. De fortsatte samarbejdet også efter han blev seniorrytter. Det er helt sikkert en medvirkende årsag til at han i dag er World tour rytter. Det mentale har enormt stor betydning for mennesker uanset om man er sportsudøver eller ikke, og det er kun fantasien der sætter grænser for hvor man kan bruge Jannek. Claus Rasmussen.

Jannek har gjort en kæmpe forskel for begge vores børn i cykelverdenen. Han forstår at møde dem lige der, hvor de er. Han evner at arbejde med deres mentale mindset - både FØR, UNDER og EFTER løb. Og hele tiden i lyset af at blive en bedre udgave af sig selv. De flytter sig og lære at finde “gaverne” i løbet. - De lære hvordan de selv kan arbejde med deres udfordringer. De lære at krop og sjæl hænger sammen. At have Jannek så tæt på gør, at vi kan koncentrere os mere om at være forældre. Tina (mor til u17 og junior rytter)

Janek er en helt igennem fantastisk træner og menneske, med en kæmpe indsigt i ens mentale mentalitet, han har en fantastisk evne til at med få midler at få en selv til at flytte sig i den rigtige retning. Jeg har brugt Jannek i mange år både i min sport, men også privat med meget stor vinding

Jannek er coach for vores datter på 15 år, som køre mountainbike og cykel cross. Han har både hjulpet vores datter og os som forældre. Vores datter er klart blevet mere fokuseret og skarp i hendes motivation til træning og løb, men også i skolen har de mærket en forandring. Hendes selvtillid og selvværd er blevet meget bedre, hun hviler mere i sig selv. Hendes kommentar; Jannek flytter rundt på nogle ting oppe i mit hoved, som jeg ikke troede man kunne gøre noget ved men det kunne han 🙂. Den meste brugte sætning vi har fået af Jannek herhjemme er efter et løb "hvilke gaver har du fået med fra løbet idag?" (hvilke fejl har jeg lavet og hvordan kan jeg gøre det bedre eller hvad skal jeg øve for at gøre det bedre næste gang? men også hvad gik helt perfekt og kan jeg gøre det næste gang også?) Vi som forældre har lært at vi ikke kan være både træner, coach og forældre på samme tid, for hvor skal barnet går hen når det har brug for et sted at læsse af..... når vi prøver på at have alle kasketterne på vores hoveder🤔 De bedste anbefalinger fra.

På anbefaling tog jeg kontakt til Jannek for at få hjælp til at gennemføre mit første ultraløb. Gennem 15 måneder modtog jeg månedlige træningsprogrammer, tilpasset min form-udvikling. Altid stod Jannek klar på sidelinien til at guide og besvare spørgsmål, selvom han var ved at færdiggøre sin uddannelse. Top professionel til alle tider. Jeg har aldrig næret tvivl til, at jeg kunne gennemføre mit mål, hvis jeg fulgte Janneks program og langsomt kunne jeg mærke at min form blev bedre og bedre. Da jeg stod klar til løbet, havde jeg tabt 10 kg og var i mit livs form. Det har til tider været hårdt at træne kl 05.15, men på den måde kunne min træning kombineres med et fultidsjob og et familieliv. Janneks evne til at komme med den rette coaching på det rette tidspunkt er helt formiddabel. Kost, fysisk træning og mental træning; Jannek mestrer hele paletten. Jeg kan på det varmeste anbefale Jannek som din personlige træner til at hjælpe din opnå dine mål. Tak Jannek. Jeg troede ikke at jeg kunne løbe 60 km og have overskud bagefter. Det hjalp du med 🙏

Fantastisk mental coaching som har hjulpet mig enormt meget med at komme tilbage med mere blod på tanden efter en down periode med sygdom og manglende motivation

“Du kan meget mere end du tror” Det var ordene jeg mødte, da jeg kontaktede Jannek for at høre, om han kunne hjælpe mig med et træningsprogram, således at jeg kunne gennemføre et ultraløb på Bornholm. Jannek har været min træner i nu 5 år. Det har været en fantastisk positiv rejse, som bl.a. har resulteret i to ultraløb, 3 x Ironman, heraf 2 år med “Big Four” Dvs. på 4 mdr gennemføres 1/2 og hel Marathon + 1/2 og hel Ironman. Jannek har haft det perfekte overblik over træningen, og via et super godt samarbejde fjernede Jannek min nervøsitet om jeg kunne formtoppe fire gange henover en sæson. Udover at stå max klar, er antallet af personlige rekorder stort set lig med antallet af starter. Gennem den strukturerede træning blev der skabt plads til både fuldtids job og privatliv, og jeg er idag stærkere end nogensinde - både fysisk og mentalt. Jeg kan på det varmeste anbefale Jannek, han er top professionel, og kan om nogen hjælpe dig med at nå dine drømme.

Janek er en fantastisk træner og menneske , han har en kæmpe indsigt i træning og mennesker ,og formår at finde dit potentiale og få det bedste frem i dig. Bedste anbefalinger herfra

Lad os tage en snak

Kontakt
crossmenuchevron-down