Om Jannek Tetzlaf

Jeg er uddannet Elitetræner fra Idrættens Træner Akademi (ITA-Træner). Den højeste træneruddannelse fra Danmarks Idrætsforbund, på bachelor niveau. Uddannelsen bygger flere niveauer på de andre træneruddannelser, som jeg har gennemført, og sætter mig i stand til at udvikle og hjælpe atleter fra deres tidlige år i sporten, gennem de forskellige overgange i ungdomsklasserne og frem til eliteniveauet på Nationalt og Internationalt niveau.

Det gælder:

  1. Den optimale træning og udvikling af atletens fysiske topform.
  2. Udvikling af atletens mentale styrke, sundhed og trivsel.
  3. Udviklingen er med afsæt i atletens nuværende niveau og det niveau de skal og vil udvikles til, set i forhold til, de krav og forventninger der er i sporten, samt det øgede konkurrencepres op gennem ungdomsklasserne.

Er desuden uddannet Diplomtræner fra Danmarks Idrætsforbund. Uddannelsen sætter mig i stand til at udarbejde et periodiseret og komplet træningsprogram med indbygget topform(e) på det tidspunkt på året, hvor atleten gerne vil præstere maksimalt.

Desuden uddannet og trænet sportscoach fra Danmarks Idrætsforbund. Forløbet er et teoretisk og praktisk forløb som kombinerer teori og praktik, set i forhold den praktiske trænerhverdag, som filmes og evalueres med henblik på at give mig feedback. Jeg er derfor trænet i, at anvende sportspsykologiske værktøjer sammen med atleten, således atleten lærer at håndtere sine udfordringer og nå sine mål.

Eksamineret Psykoterapeut, som betyder at jeg også arbejder med atletens psykiske udfordringer og personlige kriser. Udfordringerne kan handle om atletens mentale træthed, stress, manglende motivation, lavt selvværd og selvtillid og ofte er disse kriser af en sådan karakter at det kan medføre præstationsangst eller depression og ende med et ”drop out” fra sporten, hvis ikke der tages hånd om det i tide.

Jeg arbejder via den Kognitive og Meta-kognitive psykologi samt værktøjerne fra sportspsykologien.

Endelig har jeg en MASTER i NLP, som handler om at kunne arbejde i dybden med atletens tanker, indre dialog og fortælling til sig selv i konkrete situationer. Det handler også om at forstå de reaktioner der opstår når træneren og forældrene kommunikerer. Både dem vi kan lytte os til, men lige så meget dem vi bare kalder ”vores tanker”. NLP-Uddannelsen sætter mig desuden i stand til lytte mig til de styrende narrativer og mentale barrierer der ligger, og via atletens eget sprog hjælper jeg med at ændre synet på sig selv og ændrer derved de begrænsende overbevisninger og forbedrer derved atletens selvværd og selvtillid.

Mine erfaringer gennem 15 år:

Leverer resultater både på kort og lang sigt, men sikkerheden for de langtidsholdbare resultater kommer gennem min procesorienteret tilgang til udvikling.

Har mange gode erfaringer med sportspsykologiske indsatser som holder unge talenter i sporten og udvikler dem således de ender på det højeste nationale og internationale niveau.

Har erfaringer fra en del idrætsgrene – fodbold, springgymnastik, trampolinspring, MTB, landevejscykling, svømning, golf, håndbold, TRI-sporten, udholdenheds løbedisciplinerne i atletik, ultrasport (løb 100km og cykling - Race Across America).

Herudover har jeg flere års erfaringer i arbejdet med unge og voksne med diagnoser, som eksempelvis – stress, angst, depression, autisme, bipolar lidelse, OCD og forskellige personlighedsforstyrrelser. Jeg gennemfører indsatser, der støtter og udvikler trivslen for psykisk sårbare unge og voksne. Jeg arbejder med simple værktøjer som er lette at huske og anvende når behovet opstår og den gode dag skal etableres.

Lad os tage en snak

Kontakt
crossmenuchevron-down