Baggrunden for konceptet

Mange indsatser og tiltag er gennemført gennem årene for at reducere stressen. Alligevel stiger stressen og flere og flere, oplever negativ stress og det koster samfundet millioner af kroner og virksomhederne store tab på bundlinjen. Desuden mister samfundet vigtige medarbejder ressourcer og begrænser den videre vækst.

For Higher Impact er det derfor indlysende, at vi ikke kan fortsætte med at gøre som vi plejer og samtidig forvente et fald i den negative stress. Vi må tænke ud af boksen og gøre noget andet.

Higher Impact arbejder i vores koncept og metode med afsæt i et forskningsbaseret udgangspunkt og forståelse af stress.

Forskningen i stress viser, at vores tanker, følelser og kropslige reaktioner, har en afgørende betydning for, hvordan vi reagerer, når vi oplever pres og udfordringer. Med afsæt i denne forskning, har vi udviklet et ”NUL sygefravær” koncept og metode.

Så sent som i 2012 offentliggjorde University of Wisconsin et studie, hvor de havde undersøgt 30.000 mennesker over en periode på 8 år. De undersøgte, hvordan tanker om stress påvirkede de fysiske reaktioner og dermed helbredet. Undersøgelsen viste, at hvis vi tænker positivt om stress, at vores reaktioner er sunde for os og hjælper os med at klare udfordringerne, så reagerer vores krop mere hensigtsmæssigt.

Sammenfattende så viser undersøgelsen, at dødeligheden stiger med hele 43% hvis man kategoriserer sig selv som værende svært stresset, DOG KUN hvis man tænker negativt om stress og mener at stress er skadelig.

Hvis ikke man mener, at stress er skadelig, så har man den laveste dødelighed af alle. Inklusiv dem, der kategoriserede sig selv lavt på stressskalaen (J Exp Psychol Gen. 2012 August; 141(3): 417–422).

"Det største våben mod stress er vores evne til at vælge en tanke frem for en anden." – William James

Lad os tage en snak

Kontakt
crossmenuchevron-down